17. juni 2019
Klumben & Raske Penge – Skru Op Tur
Kalenderen bliver opdateret inden næste tourné – ellers følg med på https://raskepenge.dk/koncerter
15. maj 2019
•••
22. marts 2019
•••
15. juni 2018
•••
25. marts 2018
•••
23. marts 2018
•••
17. oktober 2017
•••
19. maj 2017
Hej! Jeg udgiver en ny single i dag. Den hedder narko og handler om Tredje Verdenskrig. Altså den krig der føres i næsten hele verden imod den store befolkningsgruppe som er stofbrugere, og som jeg regner mig selv som en del af.
Sangen er produceret af TopGunn i samarbejde med Morten McCoy og mig selv. Den kan streames her: http://raskeplader.com/raske-penge-narko. Og den kan downloades gratis her: http://raskeplader.com/narko-download
Der findes også en hurtig video, hvis man har lyst til at læse teksten samtidig. Den er her: https://www.youtube.com/watch?v=qqurZbprjSk
Hvis du kan lide sangen og/eller budskabet må du meget gerne dele et eller flere af linksne på diverse sociale netværk. På forhånd tak :)
Her er den pressemeddelelse jeg har sendt ud til journalister i anledning af udgivelsen:
Hej presse
Min nye single hedder Narko. Den er produceret af TopGunn og Morten McCoy og udkommer fredag d. 19/5 på Raske Plader. Det er moderne bashment dancehall som det lyder i Britisk radio og alververdens dansegulve i 2017.
Sangen handler om Tredje Verdenskrig. Ikke et stykke fiktion om en krig som måske lurer i horisonten, men om den aktuelle krig der faktisk føres i det meste af verden mod folk som mig, nemlig stofbrugere. Den såkaldte War On Drugs som dens egne forældre døbte den. Det er en krig, der dagligt kræver dødsofre og utallige fængslinger, koster svimlende beløb og medfører utroligt megen lidelse.
Og selvom Danmark har enkelte projekter, som bryder med krigsdogmet, så er dansk rusmiddelpolitik i høj grad også en del af narkokrigen. Faktisk er vi et af de få lande der har skærpet straffene og mindsket tolerancen i de senere år, hvor internationale tendenser ellers er gået i retning af forskellige former for legalisering.
Jeg mener, det er tid til at slutte fred med stofferne. For det er en krig, der ikke kan vindes. Der er simpelthen ikke noget sted i verden, hvor det lykkes at fjerne stofferne ved at forbyde dem. Selv ikke på Filippinerne, hvor præsidenten lader stofbrugere i tusindtal dræbe uden rettergang. Stofferne er der alligevel. Som generel hovedregel, kan man faktisk sige, at jo mere forbudt stofferne gøres, jo større skade synes de at have på den enkelte og samfundet.
Forbudspolitikken er historisk set et kortvarigt eksperiment med utrolige konsekvenser. Problemerne med stoffer er kun blevet værre under forbudspolitikken på alle målbare parametre. Til gengæld er der i dag evidens for, at legal regulering af rusmidler medfører mindre misbrug, færre dødsfald, mindre følgekriminalitet, højere debutalder og desuden sparer politiets ressourcer, letter belastningen på fængslerne og reducerer pengestrømmen til bander og terrororganisationer.
Desuden mener jeg, det er en menneskeret at bestemme over sin egen krop og bevidsthed. Og trods deres risici, har stofferne jo også gavnlige virkninger. For nogle af os er det terapeutiske hjælpemidler eller spirituelle katalysatorer. For andre er det livsvigtig medicin. Og for nogle
er det blot nydelsesmidler. Men langt de fleste stofbrugere er faktisk ikke afhængige. De fleste af os bruger stoffer til at forbedre vores liv med, uden at skade andre. Og det skal vi have lov til.
Det er det jeg prøver at sige med denne sang :)
God weekend
Raske Penge
•••
28. februar 2017
Gadebrænder!
•••
24. juli 2016
Håber alle har en god sommer!
“Indtil Nu” har været udsolgt et stykke tid, men nu er pladen tilbage i webshoppen (raskeplader.com/indtil-nu). Den vil også komme i fysiske butikker hen ad vejen. Men for nu er det kun her den kan købes. Det nye tryk ser sådan her ud:
Og så har Klumben og jeg planlagt en lille tur på nogle danske spillesteder til efteråret. Her er datoerne:
Ingen shows i arkivet endnu.
Forsalg er begyndt, så fyr lige op under en billet, så du ikke ender på det grå marked.
Vi er også ude og spille på mange fede festivaler for tiden. Tjek her (raskepenge.dk/koncerter) om der er én i nærheden af dig. Bemærk at vi alligevel tager bandet med til GrimFest, selvom det har været annonceret som DJ show. Vi vil bare hellere spille med 80’erne, så det gør vi, når vi kan.
Jeg elsker sgu festivalerne, men det bliver fedt til efteråret at komme ud og spille rigtige koncerter for de rigtige fans, som er klare på at bruge en aften bare med os :-)
På den tourné vil vi spille nogle helt nye numre som først bliver udgivet senere. Der vil være nyt merch man kan købe, og vi lover at gøre os meget umage!
Alt godt!
-Raske
•••
Efter halvandet års pause fra live-scenen skal jeg endelig ud og spille igen. Sammen med Klumben og 80erne selvfølgelig!
Vores første koncert er gratis i Den Grå Hal på Christiania. De gratis billetter bliver lagt forskellige steder i Danmark i løbet af denne måned. Der kommer ledetråde til hvor de ligger henne på min facebook side og min instagram og på Klumbens sider også.
Det vil også være muligt at dukke op på dagen, hvis man ikke har billet. Men hvis man vil være sikker på at komme ind, skal man skaffe sig en af billetterne :-)
Håber du kommer!!
•••
Tak for et godt år.
For mig blev det til syv videoer, en tre-dobbelt LP, to plakater og en 7″ single. + Brasilien tourné og Bremer/McCoy’s “Ordet” album på Raske Plader.
I 2016 tror jeg at mig og Klumben skal spille lidt i DK igen.
Her er årets sidste video fra mig. Musik: Reza. Video: Hecticmundo.
Godt nytår!
•••
Mit album “Indtil Nu” blev udsolgt på vinyl i løbet af én uge. Tak til alle der har købt pladen!!!
•••
Jeg har nu fået trykt et nyt oplag (500 eks), og de ankommer d. 14/12. Bestil nu, og så vil du have dit eksemplar senest d. 17. (hvis du bor i DK – og tidligere, hvis pladerne kommer hurtigere fra fabrikken). Forudbestiller du via dette link, kan du også få pladen signeret af mig, hvis du vil. Jeg kan fx skrive “Glædelig jul mormor, dit gamle skide-skur. Jeg ved du har ønsket dig den her. Raske Penge sender skud ud til hele den pukkelryggede.” Der er et felt hvor du kan forklare hvad der skal stå. Det her gælder kun forudbestillinger! Så efter d. 14/12 må du selv skrive dine julehilsner.
Alt er som på første oplag af pladen, bortset fra lidt ændringer på selve coveret. Og så følger der et nyt klistermærke med denne version (i stedet for fotografiet). Men altså 3 x vinyl, 28-sider booklet, downloadkode, labyrint og nu også et psyko klistermærke – 200 kroner. Bam!
Den nye udgave er på Raske Plader shoppen lige her: http://raskeplader.com/indtil-nu
Det er en plade som har været fire år undervejs. Så numrene er kommet til at hobe sig lidt op. Derfor breder den sig ud over hele tre vinyler og 24 numre. En slags julekalender med andre ord!
Hvis du har fulgt med i min musik, vil de fleste af numrene være velkendte for dig i forvejen. For det er simpelthen en plade med de vigtigste sange jeg har lavet overhovedet indtil nu. Og derfor hedder pladen “Indtil Nu“. Men hele den første vinyl er med numre fra i år (2015), hvoraf fem af dem aldrig har været ude før. Og der er i alt 12 numre som aldrig før har været på vinyl.
Desuden følger der en stor foto-booklet med på 28 sider, coveret indeholder en forholdsvis svær labyrint, alle teksterne er trykt på inder poserne og i selve vinylen er der også ridset små overraskelser. Denne første udgave findes i 500 eksemplarer, og der er allerede ikke så mange tilbage.
Men på iTunes, Spotify osv., bliver der aldrig udsolgt! Og hvis man simpelthen ikke er til vinyl, men i stedet foretrækker det mere CO2 neutrale alternativ, den digitale fil, er der alligevel grund til at lytte til hele udgivelsen, synes jeg. Der er nemlig nogle af de ældre numre som er blevet frisket lidt op i form af små ændringer eller en ny masterering. Det gælder bl.a. “Faxe Kondi” som reelt aldrig har været rigtigt mastereret før! Den lyder sgu altså lidt bedre nu, det synes jeg.
Jeg håber du vil tage godt imod udgivelsen. Og hvis du kan lide den, er du mere end velkommen til at fortælle dine venner og familie om det på sociale netværk. Det ville gøre mig glad!
Jeg håber du får en skøn dag og rigtig god weekend! Tak fordi du følger med her :)
Alt det bedste
-Raske
•••
•••
Roots reggae refix af Junkyard Productions. Indspillet i Aalborg med Bo Nicolaisen på knapperne. Musikerne er: Rasmus Allin: Guitar, keys, Production, Mix, Master. Christian Skjødt: Drums, Dennis Nielsen: Bass, Babylove and the Vandango Horns: Horns. Skud ud til Højer Øye og Rasmus Allin. Følg Junkyard her: http://facebook.com/30181467481.
•••
Tredie og sidste forløber til mit album er “Blæst Igen”. 2000F med Højer Øye & Raske Penge. Video af Kamilla Bruus. Skud ud til al jungelist massive!
•••
Her er min nye single. Den er lavet sammen med Højer Øye som også har produceret nummeret. Den handler om politiker-skepsis, så det er en oplagt dag at udgive den, nu der er udskrevet valg. Stem på de mindst ringe I kan finde, men pas på med at stole på dem :-) Der findes i øvrigt et klistermærke til sangen som man får med hvis man køber noget på raskeplader.com (eller hvis man beder om det og betaler portoen).
Del meget gerne videoen eller sangen på nettet.
•••
Hvem Ved? Ny video og sang ude.
•••
Ny 7″ single ude! Side A “Hvem Ved?” er produceret af O.B.F Sound System fra Frankrig. På side B ligger “Fridag!” sammen med Klumben. Pladen er indtil videre kun tilgængelig på vinyl. I 420 eksemplarer!
•••
Der har været overraskende god feedback på Fresh-I’s og min sang “Men Med Ham”. Tusind tak til alle jer der har sagt søde ting om den! Jeg var jo ret nervøs ved den, fordi den ligger så langt fra, hvad jeg ellers laver. Og sådan noget med kærlighed gør mig sgu bare altid ræd. Så det har været fedt med opbakningen. Nu har vi også lavet en hurtig slum-video til nummeret. God dag.
•••
Jeg har lavet en sang med min gode ven Fresh-I. Det er i hans 80er-pop-univers og det er samtidig min første kærligheds sang. Håber du kan lide den.
•••
Producerne OKAY FUNKY er Danmarks førerhold indenfor den ghanesiske genre azonto. Deres nye tune har Lady Smita og mig selv på vokal. God weekend.
•••
Jeg laver nogle t-shirts en gang imellem. Nogle af dem i bitte små oplag. Og altid så bæredygtigt som muligt. De er til salg sammen med mine plader osv på RaskePlader.com.
Raske Plader er mit eget lille pladeselskab som primært bare udgiver min egen musik, men også enkelte andre plader jeg kan lide.
•••
Jeg er med på den nye med Niklas.
•••
SÅ er Fridag!-plakaten endelig til salg online. I et kæmpe stort, pisse flot kvali-tryk. Tegnet af Adam O.
•••
OG så er Yndlingsstof EPen tilgængelig på 10″ vinyl igen. Dette tryk kommer i en speciel pose designet af Christian Finne. Det er sådan pladen oprindelig skulle have set ud, men de der poser har virkelig drillet. Alt det øvrige udstyr fra første tryk er selvfølgelig stadig med, dvs tegneserie og unikke fotos.
•••
Hele Klumben & Raske Penge koncerten fra Orange Scene på Roskilde Festival 2014 som blev sendt live på DR3 og på Roskilde Festivals live-stream.
•••
Coveret til Fridag! med Raske Penge & Klumben i god opløsning. Det er tegnet af Adam O. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse:
•••
Ny video. Se!
•••
Hey jeg har udgivet en ny EP. Den er tilgængelig her på 10″ vinyl hvor man også får en tegneserie med og alt muligt, og den er også ude på download og stream.
•••
Her er en video fra et TV show hvor jeg spiller en af sangene fra pladen sammen med de fleste af de musikere der spiller sangen på pladen. På pladen er den sang 100% akustisk faktisk.
•••
Og her er en video til en af de dub versioner der er på pladen.
•••
Og her er pladens titelnummer.
•••
Jeg har også lavet en lille billedserie om hvordan pladen er blevet til. Den ligger her.